Dit hjerte fortæller mere end bare, hvor hurtigt det slår.
Et spændende mål i kroppen er HRV (heart rate variability) – eller på dansk pulsvariation.
HRV beskriver variationen i tiden mellem dine hjerteslag. Selvom dit hjerte eksempelvis slår 60 gange i minuttet, går der ikke nødvendigvis præcis ét sekund mellem hvert slag. Tiden varierer en smule.
Det skyldes blandt andet, at dit autonome nervesystem hele tiden justerer hjertets aktivitet. Det hjælper kroppen med at tilpasse sig, når du skal præstere, bevæge dig, håndtere stress eller finde ro igen.
En høj HRV i hvile er ofte forbundet med en større parasympatisk påvirkning af hjertet og god fysiologisk regulering. Men HRV er ikke et simpelt karakterblad for dit nervesystem. Den påvirkes også af blandt andet søvn, træning, sygdom og alkohol.
Forestil dig følgende
Du sidder på arbejdet, og din chef fortæller dig, at en vigtig opgave skal være færdig om to timer.
Måske mærker du, at hjertet slår hurtigere. Skuldrene løfter sig, kæben spænder, og vejrtrækningen bliver hurtigere og mere overfladisk. Måske knuger det sig sammen i maven.
Det er ikke nødvendigvis et problem. Din krop forsøger at gøre dig klar til at handle.
Det sympatiske nervesystem bidrager til at mobilisere energi, øge pulsen og gøre dig klar til at reagere. Samtidig påvirkes kroppen af flere andre mekanismer, blandt andet hormoner og hjernens vurdering af situationen.
Når opgaven er løst, eller situationen ikke længere opleves truende, skal kroppen gerne kunne finde tilbage mod en roligere tilstand.
Pulsen falder, vejrtrækningen bliver roligere, og spændingerne kan slippe igen.
Det interessante er ikke, at kroppen bliver stresset. Det er også, om den kan finde tilbage til ro, når belastningen er overstået.
Ved længerevarende stress kan nogle opleve, at kroppen bliver ved med at være på overarbejde. Man spænder i nakken, sover uroligt, har svært ved at sidde stille eller føler sig udmattet, men alligevel ude af stand til at slappe af.
HRV kan give et indblik i kroppens regulering, men kan ikke alene fortælle, om du er stresset, eller hvor godt du håndterer stress.
Tegn på, at du kan have gavn af at arbejde med din regulering
Du behøver ikke et smartwatch for at være opmærksom på kroppens signaler.
Måske kan du genkende nogle af disse tegn:
- Du har svært ved at falde ned efter en travl arbejdsdag.
- Du opdager først, at du spænder i kæben, skuldrene eller maven, når du endelig holder pause.
- Din vejrtrækning bliver hurtigt overfladisk, når du er presset.
- Du har svært ved at falde i søvn, selvom du er træt.
- Små frustrationer sætter sig i kroppen længe efter, at situationen er overstået.
- Du føler dig ofte anspændt eller på vagt, selv når der egentlig ikke er noget, du skal reagere på.
Ingen af tegnene beviser, at din HRV er lav. De kan dog være en anledning til at undersøge, hvordan du restituerer, og hvilke kropslige strategier der hjælper dig med at regulere belastning.
Heldigvis kan du træne din krops regulering
HRV er ikke en muskel, du træner direkte. Men du kan arbejde med flere af de fysiologiske mekanismer, der påvirker den.
1. Træn dit kredsløb
Gåture i rask tempo, cykling, løb og anden regelmæssig motion udfordrer kroppen og styrker dens evne til at tilpasse sig fysisk belastning. Over tid kan regelmæssig konditionstræning forbedre den autonome regulering.
2. Træn med dit åndedræt
Prøv at sænke tempoet til omkring 5–6 rolige vejrtrækninger i minuttet, hvis det føles behageligt. Træk vejret blødt ind og ud uden at presse luften dybt ned i lungerne.
Du kan eksempelvis prøve 5 minutter, hvor du bruger cirka 4 sekunder på indåndingen og 6 sekunder på udåndingen.
Under langsom vejrtrækning kan HRV stige, fordi hjertets rytme i højere grad følger vejrtrækningens naturlige udsving. Regelmæssig træning kan også påvirke HRV uden for selve øvelsen.
3. Øv dig i at skifte gear
Kroppen har brug for både aktivitet og restitution. Bevæg dig, få pulsen op, og giv dig selv mulighed for at falde til ro igen.
Det kan være en gåtur i naturen, en omgang cykling, et par minutters rolig vejrtrækning eller en pause, hvor du slipper kæben, sænker skuldrene og mærker fødderne mod gulvet.
Du behøver ikke gøre det hele på én gang. Begynd med noget, du faktisk kan få ind i din hverdag.
Hvorfor virker det sådan?
Dit autonome nervesystem arbejder hele tiden på at tilpasse kroppen til det, der sker omkring dig – og inde i dig.
Det sympatiske nervesystem hjælper dig med at mobilisere energi, mens det parasympatiske nervesystem blandt andet bidrager til at regulere hjertet og understøtte restitution. De to systemer fungerer ikke som en simpel tænd/sluk-knap, men indgår i et dynamisk samspil.
Når du trækker vejret ind, stiger pulsen typisk en smule. Når du ånder ud, falder den typisk igen. Det er en af grundene til, at langsom vejrtrækning kan påvirke HRV.
Og der er faktisk god evidens for denne sammenhæng.
Et systematisk review og en metaanalyse af Laborde og kolleger fra 2022 omfattede 223 studier. Forskerne fandt, at langsom vejrtrækning øgede den vagalt medierede HRV både under øvelserne, umiddelbart efter og efter længerevarende træningsforløb.
Et andet systematisk review fandt sammenhænge mellem højere HRV, kropslig opmærksomhed og bedre følelsesregulering. Her var evidensen dog mere begrænset, og sammenhænge er ikke det samme som bevis for årsag og virkning.
Det betyder ikke, at du kan trække vejret dig ud af al stress. Søvn, relationer, arbejdsvilkår, fysisk aktivitet og muligheden for at restituere spiller også en rolle.
Men det viser, at kroppen ikke bare er en passiv modtager af stress. Den er også en del af vejen til at håndtere den.
Måske handler mental sundhed ikke om aldrig at blive stresset, men om at udvikle en krop, der bedre kan tilpasse sig belastning og finde tilbage igen.
Kilder
Laborde, S. et al. (2022). Effects of voluntary slow breathing on heart rate and heart rate variability: A systematic review and a meta-analysis. Neuroscience & Biobehavioral Reviews, 138, 104711. https://doi.org/10.1016/j.neubiorev.2022.104711
Forte, G. et al. (2020). A Systematic Review of Associations Between Interoception, Vagal Tone, and Emotional Regulation. Frontiers in Psychology, 11, 1792. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2020.01792