Vejledning
Åndedrættet er broen mellem krop og sind
En kropsligt forankret praksis, der støtter kontakten til dig selv, din krop og det, der lever i dig. Gennem guidet åndedræt, bevægelse, berøring og opmærksomhed på kroppens sansninger skabes et trygt rum, hvor åndedrættet og kroppen kan blive friere, spændinger kan løsne sig, og indre ressourcer kan træde tydeligere frem.
Arbejdet er inspireret af transformativt åndedrætsarbejde, klassisk pranayama, min uddannelse i Soma Breath samt min sundhedsfaglige kandidat og mange års erfaring med kropslig guidning og nærvær.
En praksis for selvkontakt, regulering og personlig udvikling – ikke en erstatning for medicinsk behandling.




Hvem er det for?
Mange mennesker lever med et åndedræt, der over tid er blevet begrænset af stress, spændinger og vaner. Når åndedrættet bliver frit, rytmisk og fokus vendes indad, begynder kroppen at regulere sig selv. Det skaber et rum for at give slip så noget nyt kan vokse frem.
Du kan have glæde af denne praksis, hvis du ønsker:
større ro og regulering i nervesystemet
bedre kontakt til kroppen og dens signaler
forløsning af spændinger og traumer
adgang til følelser og indre klarhed
støtte i personlige forandringsprocesser
et rum til fordybelse og selvkontakt
De fleste oplever øget vitalitet, nærvær og sammenhæng mellem krop, følelser og bevidsthed.
Det kan både fremstå som et selvstændigt udviklingsrum, men også som en støtte til andre processer i livet.
Book en tid
Det hele foregår altid i et roligt tempo og med respekt for dine grænser og rytme.
Typisk opbygning:
Samtale og afstemning
Bevægelse og kropslig opmærksomhed
Guidet åndedrætspraksis med berøring og musik. Foregår i en liggende position på gulv eller briks.
Hvile og integration
Mulighed for at dele og stille spørgsmål
Pris;
Individuel session på 90 minutter 750,-
Forløb med 4 behandlinger og vejledning til hjemmepraksis 2.850,-